Massageskolen
Hånd & Krop

Massøruddannelsen

På massageskolen hånd og krop er kodeordene: høj faglighed, passion, stor ærekærhed for dit håndværk og lyst til løbende dygtiggørelse. 

Vores uddannelse giver dig et stærkt udgangspunkt som kommende behandler. Vi lægger stor vægt på at give dig en velfunderet viden indenfor fysiologi og anatomi, som er grundlaget for forståelsen af hvordan menneskekroppen fungerer. Derfor har vi valgt at ca. 40 procent af undervisningen på uddannelsen består af fysiologi og anatomi-lære.

Den manuelle behandling fylder selv sagt den største del af uddannelsen. Det er gennem dine hænder du møder dine klienters behov og udfordringer og her du omsætter den viden du får fra bøgerne til virkelighed. En stor del af det, at blive en god behandler, er at kunne lytte til klienterne. Til det de fortæller med deres ord, men i høj grad også til det kroppen fortæller imens du behandler.

Alle uddannelsesdage indeholder øvelse i praktiske manuelle teknikker. Her får du mulighed for at omsætte den nye viden om kroppens muskler og funktioner til dygtighed i dine hænder. Der lægges stor vægt på, at du som behandler evner at være nærværende, indlevende og empatisk. 

Det er vigtigt for os, at du lærer at se kroppen som en helhed og lærer at forstå, hvordan den fysiske krop og sindet påvirker hinanden. Dette er med til at give dig endnu større indblik i dine klienter og på den måde større viden til at sammensætte deres behandling.

Med vores uddannelse kommer du til at stå stærkt, med en høj faglig viden og en dybere forståelse af det hele menneske. Det kan bruges til at udføre dygtig og kompetent massage.

Uddannelsen er bygget op over fem moduler af fire dage. Mellem hvert modul er der minimum 3 uger, hvor der skal øves hjemme på de manuelle teknikker, der er gennemgået på kursusdagene. Det forventes også at du læser på fysiologi og anatomi i den bog du får udleveret første dag.

Igennem uddannelsen kommer vi udover massageteknikker bla. omkring, triggerpunktsbehandling, bindevævsbehandling, PNF-udstrækning, klinikdrift, førstehjælp, håndstillinger og arbejdsteknikker, introduktion til holistiske behandlingsformer og introduktion til opstart af virksomhed.

Uddannelsen afsluttes med læge eksamineret eksamen.

Uddannelsen giver samlet en Certificering på 150 timer, som er over halvdelen af de manuelle timer der kræves til en eventuel RAB-registrering.

Ønsker du at dygtiggøre dig yderligere indenfor anatomi og fysiologi, anbefaler vi varmt Innowell e-learning, hvor du får 410 timer med afsluttende eksamen, der foregår ved fysisk fremmøde.

Denne uddannelse indeholder også Farmakologi, som er et adgangskrav til momsfritagelse i de samlede 660 timer.

Efter endt uddannelse hos Hånd og Krop mangler du 100 manuelle timer for at kunne søge RAB. Dem samler du nemt ved at tage nogle vores overbyggende kurser, 4 kurser, så har du opnået alle krav.

Ønsker du at vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os.

Glæder os til at høre fra dig.